12 mænd står frem

En PR-drevet kampagne der skabte samtaler om en tabuiseret sygdom i en lukket målgruppe.

Kunde: PROPA i samarbejde med Astellas
Dato: Maj 2017

Udfordring

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd – alligevel er det ikke noget, vi taler om. Det skyldes især sygdommens konsekvenser for bl.a. mandens identitet og seksualitet, men også at de diagnosticerede tilhører en aldersgruppe, der er mindre åbne overfor omverdenen. Udfordringen var derfor at bryde tabuet og starte en samtale.

Løsning

Den overordnede strategi handlede om at ”skabe kunst ud af sygdom”. Gennem den omrejsende udstilling ”12 mænd” blev der skabt et fysisk, tilgængeligt rum for samtale om sygdommen. Udstillingen bestod af 12 billeder af mænd med prostatakræft taget af kendte fotografer og kombineret med personlige historier – og drevet af en effektiv PR-indsats.

Resultat

Målgruppen for kampagnen benytter primært offline medier, hvilket presseindsatsen derfor var målrettet mod. Resultatet var omtale i bl.a. Aftenshowet og BT’s trykte avis, mens flere hundrede tusinde danskere besøgte den fysiske udstilling. Mændene har efterfølgende oplevet stor interesse, og de er bl.a. blevet inviteret til TV2’s store show, Knæk Cancer.